|
Et dæk er en uadskillelig samling af materialer med forskellige egenskaber, som kræver stor præcision i produktionen. Dækket består af følgende halv-fabrikata:
Inner liner : Et lag af lufttæt syntetisk gummi udgør dækkets indre lag. Funktionen er den moderne udgave af den indvendige slange.
Karkasselag : Karkassen består af fine tekstilfibre, som lægges i lige linjer og indkapsles i gummi. Disse fibre er hovedelementet i dækkets struktur og gør, at dækket kan modstå tryk. Der er ca. 1400 fibre i et dæk, og hver af fibrene kan modstå en kraft på 15 kg.
Den nederste del af kanttrådsområet : Funktionen i dette område er at overfør motor- og bremsemomenter fra fælgen til kontaktlappen.
Kanttråde : Disse kan bære op til 1800 kg. og hjælper med at holde sammen på dæk og fælg.
Smidige gummisider : Disse hjælper med at beskytte dækket mod stød fra huller i vejen og mindre bump mod fortovskanter, som kan skade karkassen.
Forbindelseslag : Dette lag er forstærket med meget fine og meget modstandsdygtige stålfibre indkapslet i gummi og danner 2 lag. Disse to lag hænger sammen og krydser banen med deres stålfibre, som krydser karkassefibrene, så der dannes forbundne trekanter. Det er kendt som triangulation, og det gør kronen fast. Lagene omkranser hele dækkets krone og spiller en meget kompleks og vigtig rolle. Lagene skal være så faste på dækkets omkreds, at de ikke strækkes ved centrifugalkraften, som betyder, at de kan kontrollere dækkets diameter under alle forhold. De skal også være faste på tværs, så påvirkninger ved svingning ingen indflydelse har. Alligevel skal de være så fleksible, at de kan "absorbere" huller i vejen. For at opnå disse lag, skal stålet hænge sammen med gummiet.
Banen : Banen lægges over forbindelseslaget. Det er den mønstrede del af dækket, som har vejkontakten. Banen skal aflede vand, ikke blive for varm, have greb på alle overflader og modstå slid. Banemønstret skal formes. Alle disse halvfabrikata skal vulkaniseres sammen, så hele dækkets skabes.
|