Benny og Ove holder 40 års jubilæum hos Euromaster
Benny og Ove holder 40 års jubilæum hos Euromaster

EUROMASTER FEJRER DOBBELT 40 ÅRS JUBILÆUM

To af autobranchens grand old men fejrer 40 års jubilæum i 2021. Selvom Ove Pedersen fra Ringkøbing og Benny Jørgensen fra Næstved har arbejdet i hver sin ende af landet hele livet, minder deres karrierer og holdninger til branchen meget om hinanden.

18.05.21 |Det er to erfarne herrer, som i år kan fejre 40-års jubilæum i autobranchen. Og selvom Ove Pedersen, bosiddende i Ringkøbing og sælger for Euromaster i Jylland, og Benny Jørgensen, centerleder i Euromaster Næstved, har arbejdet i hver sin ende af landet hele livet, er der slående mange ligheder i karriereforløbene, erfaringerne og holdningerne til arbejdspladsen, kollegaerne og kunderne.

Flere generationers gode kunderelationer
Udover at have rundet de 66 år, har de begge taget deres første skridt i autobranchen på gulvet på hver sit værksted. Inden karrieren førte til henholdsvis sælger og centerleder i den virksomhed, der i dag går under navnet Euromaster, som i 1998 overtog Viborg Dæk i Ringkøbing og Hjulcenteret i Næstved.

Selvom firmanavnet på værkstederne er skiftet ud flere gange, har forholdet til de lokale stamkunderne ikke ændret sig. For nogen strækker samarbejdet sig endda over flere generationer og særligt det gode forhold til kunderne fremhæves som en vigtig grund til at fortsætte i branchen så længe, som de to jubilarer har gjort.

Vi har sjældent to dage i træk, der er ens, og det er en af de bedste ting ved jobbet, siger Ove Pedersen, som har boet og arbejdet i Vestjylland hele sit liv. Han tilføjer:

Men særligt tilknytningen og kontakten til mine kunder, vil jeg nødigt undvære. Jeg har med tiden opbygget et stærkt forhold til en masse spændende mennesker, og det gør det værd at tage på arbejde hver dag.

Benny Jørgensen har haft samme oplevelse gennem årene:

Vi har altid haft nogle meget loyale kunder her i Næstved. I flere tilfælde er det nu sønnen i familien, jeg gør forretning med, hvor det begyndte med faren. Det viser, at når vi gør vores arbejde ordentligt, yder en god service og skaber tillid, så vender kunderne også tilbage, siger Benny Jørgensen, som i dag er bosat i Klinteby lidt udenfor Næstved.

Tiltro til evner og dømmekraft
På trods af at både Benny Jørgensen og Ove Pedersen er glade for deres arbejde, indrømmer de også, at med 40-års jubilæum kommer også spørgsmålet om pension. For Oves vedkommende regner han med at stoppe med sælgergerningen inden for de næste 16 måneder. I Bennys tilfælde tænker han at fortsætte som centerleder lidt endnu. Måske indtil 2023, hvis helbredet ellers holder til det. Alderen har dog også sine fordele:

Det giver da en vis respekt og autoritet at have været i branchen så længe. Og jeg synes fortsat, det er fedt og spændende at være med til at løse problemer for både kunder og kolleger, så jeg ser ikke nogen grund til at stoppe med at arbejde, siger Benny Jørgensen med et smil.

Samtidig stoler ledelsen også på, at vi har den rette erfaring og dømmekraft til at tage en masse beslutninger selv. Det giver en udstrakt frihed, som bestemt gør det værd at fortsætte lidt endnu, siger Ove Pedersen til slut.

----------

For yderligere information kan du kontakte Lene Lodberg, Salgsdirektør i Euromaster Danmark, på +45 87 28 28 28 eller på lene.lodberg@euromaster.com, eller Jens Kofoed på +45 87 28 28 28 eller jens.kofoed@euromaster.com.


 


VEJEN FREM

Euromaster er en Michelin virksomhed – 100% ejet af Michelin – som var de første til at tage patent på dæk, og som den dag i dag stadig er no. 1 i branchen. Det forpligter alle de steder, vi er.

Fra Aalborg til Padborg.
Fra Holstebro til København.
Fra Nyborg til Frankfurt, Paris eller Amsterdam – vi hjælper dig dér, hvor du har brug for det. Vi er lokale. Vi er landsdækkende og internationale.

Vi arbejder hver dag for at holde dine hjul i gang. Mere effektivt. Mere bæredygtigt. Mere sikkert. Mere ansvarligt. Vi står aldrig stille hos Euromaster. Vi hjælper hele vejen med rådgivning, service og produkter, der matcher.

Vi er til for dig, der kører i din egen bil. Mere end noget andet er vi her for dig, der har brug for at holde din forretning kørende. Det er ikke uden grund, at vi ser os selv som en af erhvervslivets store servicepartnere. Eller at vi fokuserer på alle de områder, hvor vi kan skabe værdi og bedre mobilitet for vognmænd, logistikpartnere og virksomheder over hele landet.

Til det hører at sende biler, vogne og lastbiler afsted på de rigtige dæk, med det rigtige mønster og det rigtige dæktryk til den rigtige pris, men også en række principper: At vi aldrig overlader noget til tilfældigheder. At et ord er et ord og en aftale er en aftale. At vi gør det gode, vi gjorde i dag, bedre i morgen. Vi tænker fremad. Hele tiden. I nye, bedre løsninger for dig.

Det er derfor, vi har breakdownservice, der døgnet rundt får dig videre på stedet, ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Det er derfor, vi har MasterCare – vores unikke servicekoncept, der sikrer din virksomhed mobilitet 24/7 med løbende tjek af dine dæk, så du har overblik over deres tilstand og får flest kilometer ud af dem. Og det er derfor, vi er på vej med endnu flere services, der får bæredygtighed, sikkerhed og økonomi til at gå op i en højere enhed.

I Euromaster er det mennesker, engagement og arbejdsglæde, som skaber resultater. Det har indtil videre gjort os til Europamestre i medarbejdertilfredshed – og det er en vigtig forudsætning for vores mål: At have Danmarks mest tilfredse kunder og levere kundeoplevelser, der er i en klasse for sig.

Det handler i bund og grund om bevægelse – at vi flytter os og gør en forskel hver eneste dag. Mange vil fortsat sige, det er som landets førende dækekspert. Når selv skal sige det, er det som no. 1 i mobilitet til erhvervslivet - og som vejen frem for alle, der skal videre. Mere effektivt. Mere bæredygtigt. Mere sikkert. Mere ansvarligt. 
 



 

Kontakt salgsdirektør Lene Lodberg i Euromaster Danmark - Dæk og autoservice
Kontakt salgsdirektør Lene Lodberg i Euromaster Danmark - Dæk og autoservice

Lene Lodberg
Salgs- & Marketingdirektør
+45 24 98 78 94
lene.lodberg@euromaster.com

Regionschef i Region Øst, Euromaster Danmark - Dæk og autoservice
Regionschef i Region Øst, Euromaster Danmark - Dæk og autoservice

Jens Kofoed
Regionschef & Business Line Manager, Leasing 
+45 61 61 05 47
jens.kofoed@euromaster.com

Euromaster Danmark
Find et center
Find en medarbejder i salg
Skriv til os eller ring på +45 87 28 28 28

 

Find center