Skift til vinterdæk hos Euromaster
Skift til vinterdæk hos Euromaster

ÅRETS FØRSTE SNE HAR SAT GANG I TELEFONERNE - AUTOSERVICEKÆDE MELDER OM TRAVLESTE DAG I MANGE ÅR

Onsdagens snefald har givet massiv travlhed på landets værksteder og dækcentre. Dæk- og autoservicekæden Euromaster oplevede onsdag den travleste dag i mange år med en fordobling i antallet af opkald til kundeservice, da bekymrede bilister på sommerdæk akut ville have tid til vinterdækskifte. Euromaster anslår, at helt op mod 20 procent af bilejerne stadig mangler at få vinterdæk på bilen.

03.12.21 | Med mere end 1.000 opkald fra bilister, der akut ønskede at få vinterdæk på bilen, var onsdag en særdeles travl dag hos dæk- autoservicekæden Euromaster. Fra telefonerne åbnede kl. 7.30 og dagen igennem modtog alene kundeserviceafdelingen for kædens 35 centre i Danmark over 1.000 henvendelser fra bekymrede bilister på sommerdæk - det dobbelte i forhold til sidste år.

― Vi har haft travlt - også overraskende travlt - siden onsdag morgen og forventningen er, at det fortsætter de kommende dage. Onsdag havde vi mindst dobbelt så mange opkald som normalt og måtte hente mere mandskab på arbejde. Billedet er, at rigtig mange forsøger at få en akuttid og andre, der har tid senere i december, forsøger at fremrykke deres tider til vinterdækskifte, fortæller Lene Lodberg, salgs- og marketingdirektør i Euromaster.

Selv om sneen onsdag især ramte Midt- og Nordjylland, er det Euromasters centre over hele landet, der lige nu oplever ekstraordinær travlhed. Og tidspunktet på året taget i betragtning er det ifølge Lene Lodberg bekymrende, at så mange står i en situation, hvor de stadig kører rundt på sommerdæk.

― Vi er lige gået ind i december, og alligevel anslår vi, at op mod 20 procent af bilisterne endnu mangler at få skiftet til vinterdæk. Det er altså for mange årstiden taget i betragtning, og det kan medvirke til ulykker. Nu står bilisterne så pludselig i en situation, hvor de akut skal have vinterdæk på, og det skaber flaskehalse hos os og de øvrige værksteder og dækcentre, forklarer hun og tilføjer:

― En udfordring er, at mange bilister kun tror, at det er ved frost og sne, at vinterdæk gør en forskel. Men allerede ved syv plusgrader er vinterdæk mere sikre end sommerdæk. Og forskellen øges markant jo koldere og mere vådt, der er på vejene.

Ifølge en opgørelse fra Dækbranchen Fællesråd fra januar i år kører op mod 370.000 danske bilejere på sommerdæk hele året. Det svarer til ca. 14 procent af de 2,7 millioner personbiler i Danmark. 77 procent kører med vinterdæk, mens 9 procent kører på helårsdæk.

Morten Frederiksen er Marketing - og Kommunikationskoordinator hos Euromaster!
Morten Frederiksen er Marketing - og Kommunikationskoordinator hos Euromaster!

Morten Frederiksen
Marketing - & Kommunikationskoordinator 
+45 40 60 45 66
morten.frederiksen@euromaster.com

Euromaster Danmark
Find et center
Find en medarbejder i salg
Skriv til os eller ring på +45 87 28 28 28

Find center