Europamester i medarbejdertilfredshed for andet år i træk - Euromaster Danmark
Europamester i medarbejdertilfredshed for andet år i træk - Euromaster Danmark

EUROPAMESTRE I MEDARBEJDERTILFREDSHED FOR ANDET ÅR I TRÆK

Siden 2017 har vi i Euromaster Danmark oplevet en markant positiv udvikling i medarbejdertilfredsheden. Det er et af vores største fokusområder - for hvis medarbejderen er glad, bliver kunden det også.

07.12.20 |  For andet år i træk hiver vi guldpokalen med hjem som det Euromasterland i Europa med den højeste medarbejdertilfredshed. I både 2019 og 2020 har vi opnået den højeste engagementscore i medarbejdertilfredshedsundersøgelsen (78%). Samtidigt har vi haft den højeste svarprocent i 2020, hvor 92% af de danske medarbejdere besvaret undersøgelsen. I de seneste tre år har vi arbejdet med - og forbedret os på alle 11 parametre, der spørges ind til i undersøgelsen, og som alle Euromasterlande bliver målt på - eksempelvis uddannelse, kundefokus og respekt for andre.

- Vi har startet rejsen i virksomheden som et samlet hold, og vi fortsætter rejsen på samme måde. Alle vores medarbejdere er med til at løfte og udvikle virksomheden. Vi er meget stolte af, at vores medarbejdere er en del af en fælles proces og udvikling, hvor alle har mulighed for at sige sin mening - samt bidrage til en positiv udvikling i virksomheden. Det er på denne måde, at vi kommer længst, fortæller Christina Bentzen, HR Manager i Euromaster Danmark.

For ledelsen i Euromaster Danmark er det særligt vigtigt, at enhver medarbejder føler sig som en del af udviklingen i virksomheden, og at enhver medarbejder kommer med på rejsen. Med det store fokus på medarbejdertilfredshed handler vi proaktivt, og har de seneste to år afholdt det årlige kick-off, et arrangement, som samler Euromaster Danmarks mange centre og afdelinger. Her er det primære fokus at optimere fællesskabet og sammenholdet mellem de landsdækkende afdelinger og centre, der ikke altid mødes i hverdagen. Derudover samles ledelsen og præsenterer de kommende strategier - samt overleverer praktiske beskeder i øjenhøjde til resten af virksomheden.

Også i 2020 - på trods af de åbenlyse praktiske udfordringer i en Coronatid - var der et stort fællesskab og engagement, da alle var samlet online til et festligt kick-off, hvor hovedkontoret med direktør Henrik Fusager i spidsen fra kontoret sendte live ud til alle centrene. Generelt i håndteringen af 2020’s udfordringer er arbejdsglæden og fællesskabet hos vores medarbejdere ikke reduceret, tværtimod. Medarbejderne hos Euromaster har taget hånd om hinanden fra start til slut, og fællesskabet blandt medarbejderne er i høj grad blevet forstærket.

Særligt opbakningen til vores medarbejderapp er boostet - her bliver der flittigt lagt billeder og opdateringer op fra vores landsdækkende centre, samt hovedkontor i Skanderborg. Via app’en er det nu er muligt at følge med i frokostpausen og interagere ved at kommentere eller reagere på opslagene, med sine kolleger i Viborg, selvom man befinder sig i Herlev. Den opdaterede medarbejderapp har gjort afstanden mellem os alle kortere, og båndet stærkere.

----------

For yderligere information kan du kontakte Christina Bentzen, HR manager i Euromaster Danmark, på +45 87 28 28 28 eller på christina.bentzen@euromaster.com. 


 


VEJEN FREM

Euromaster er en Michelin virksomhed – 100% ejet af Michelin – som var de første til at tage patent på dæk, og som den dag i dag stadig er no. 1 i branchen. Det forpligter alle de steder, vi er.

Fra Aalborg til Padborg.
Fra Holstebro til København.
Fra Nyborg til Frankfurt, Paris eller Amsterdam – vi hjælper dig dér, hvor du har brug for det. Vi er lokale. Vi er landsdækkende og internationale.

Vi arbejder hver dag for at holde dine hjul i gang. Mere effektivt. Mere bæredygtigt. Mere sikkert. Mere ansvarligt. Vi står aldrig stille hos Euromaster. Vi hjælper hele vejen med rådgivning, service og produkter, der matcher.

Vi er til for dig, der kører i din egen bil. Mere end noget andet er vi her for dig, der har brug for at holde din forretning kørende. Det er ikke uden grund, at vi ser os selv som en af erhvervslivets store servicepartnere. Eller at vi fokuserer på alle de områder, hvor vi kan skabe værdi og bedre mobilitet for vognmænd, logistikpartnere og virksomheder over hele landet.

Til det hører at sende biler, vogne og lastbiler afsted på de rigtige dæk, med det rigtige mønster og det rigtige dæktryk til den rigtige pris, men også en række principper: At vi aldrig overlader noget til tilfældigheder. At et ord er et ord og en aftale er en aftale. At vi gør det gode, vi gjorde i dag, bedre i morgen. Vi tænker fremad. Hele tiden. I nye, bedre løsninger for dig.

Det er derfor, vi har breakdownservice, der døgnet rundt får dig videre på stedet, ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Det er derfor, vi har MasterCare – vores unikke servicekoncept, der sikrer din virksomhed mobilitet 24/7 med løbende tjek af dine dæk, så du har overblik over deres tilstand og får flest kilometer ud af dem. Og det er derfor, vi er på vej med endnu flere services, der får bæredygtighed, sikkerhed og økonomi til at gå op i en højere enhed.

I Euromaster er det mennesker, engagement og arbejdsglæde, som skaber resultater. Det har indtil videre gjort os til Europamestre i medarbejdertilfredshed – og det er en vigtig forudsætning for vores mål: At have Danmarks mest tilfredse kunder og levere kundeoplevelser, der er i en klasse for sig.

Det handler i bund og grund om bevægelse – at vi flytter os og gør en forskel hver eneste dag. Mange vil fortsat sige, det er som landets førende dækekspert. Når selv skal sige det, er det som no. 1 i mobilitet til erhvervslivet - og som vejen frem for alle, der skal videre. Mere effektivt. Mere bæredygtigt. Mere sikkert. Mere ansvarligt. 
 



 

Christina Bentzen - HR manager hos Euromaster Danmark
Christina Bentzen - HR manager hos Euromaster Danmark

Christina Bentzen
HR Manager
+45 40 29 05 63
christina.bentzen@euromaster.com

Kontakt salgsdirektør Lene Lodberg i Euromaster Danmark - Dæk og autoservice
Kontakt salgsdirektør Lene Lodberg i Euromaster Danmark - Dæk og autoservice

Lene Lodberg
Salgs- & Marketingdirektør
+45 24 98 78 94
lene.lodberg@euromaster.com

Euromaster Danmark
Find et center
Find en medarbejder i salg
Skriv til os eller ring på +45 87 28 28 28

 

Find center