Bestil dæk online

Bestil dæk online

Helårsdæk

Kører du meget om sommeren? Kører du på vinterveje, hvor der bliver saltet og ryddet for sne regelmæssigt? Så er helårsdæk måske løsningen for dig.  

Hvornår skal du vælge helårsdæk?
Måske overvejer du at skifte til helårsdæk, når du står overfor at købe nye sommer- eller vinterdæk. Hvis du overvejer at skifte til helårsdæk, skal du ikke bekymre dig om de to årlige sæsonskift mellem sommerdæk og vinterdæk - og måske derfor opfylder et helårsdæk dit dækbehov?

Kan det betale sig at vælge helårsdæk?
Vælger du helårsdæk, skal du generelt være mere opmærksom på, om du kører for mange kilometer til, at det kan betale sig i sidste ende. Et helårsdæk vil altid være et kompromis, da dækkets sikkerhedsegenskaber er dårligere både sommer og vinter end henholdsvis sommerdæk og vinterdæk.

Gummiblandingen i et helårsdæk er mindre blød end i vinterdækket og mindre hård end i sommerdækket. Det får betydning for din sikkerhed, da din bremselængde vil være længere, end hvis du kører med dæk designet til sæsonen. Du står mindre godt fast på glatte veje, end hvis du kørte med vinterdæk.

Helårsdæk bliver også slidt hurtigere end sæsondæk, da den bløde gummiblanding bliver slidt hurtigere ned på de varme sommerveje. Derfor er det en god idé at overveje, før du tager den endelige beslutning, om du kører så meget, at du risikerer at få slidt dækkene ned hurtigere, end du ville få slidt to sæt sæsondæk, som oftest kan klare to-tre sæsoner, før de skal skiftes. 

Når du har din bil på værksted hos os, laver vi altid et gratis Mini Mastertjek, hvor vi blandt andet tjekker dit dækmønster, og vores eksperter vil altid meget gerne rådgive dig i forhold til, hvilken type dæk der passer bedst til dit kørselsbehov.

Fordelen ved at vælge helårsdæk
✔️ Du slipper for sæsonskift af dine dæk.
✔️ Du kan måske spare penge ved kun at have ét sæt dæk.
✔️ Du undgår at bekymre dig om, hvorvidt vinteren eller sommeren er på vej.
✔️ Du står bedre fast på vejen om vinteren end med sommerdæk på bilen.

Ulempen ved at vælge helårsdæk
Du får ikke rigtige vinterdæk på din bil, så det kan være en falsk tryghed at køre på de kolde danske vinterveje med helårsdæk.
Du må ikke køre med helårsdæk om vinteren i f.eks. Sverige og Østrig.
Du får et dæk, som heller ikke kører så godt som sommerdæk på tør vej.
Du skal udskifte dine helårsdæk oftere.

Helårsdæk og sommerdæk med vinteregenskaber
I dag findes der mange gode helårsdæk på markedet, fra de fleste af de dækmærker vi fører, som kan være et alternativ til sommerdæk og vinterdæk, fordi de rummer nogle af de gode egenskaber fra både sommerdæk og vinterdæk.
Michelin har endda udviklet et decideret sommerdæk med gode vinteregenskaber, CrossClimate. CrossClimate er et fremragende kompromis både forår, sommer og efterår, men det er ikke nær så sikkert og stabilt som et vinterdæk i snevejr og på glatte veje - da dækket netop er et kompromis.

 

Find dit nærmeste center