Søg dæk

Søg dæk


Sommerdæk

Skift til sommerdæk, når vejtemperaturen ligger stabilt over 7°. Du opnår altid det bedste vejgreb ved at vælge de dæk, som passer til den aktuelle temperatur, og når temperaturerne ligger stabilt over 7°, er det et tegn på, at det mildere vejr er kommet for at blive.

Sommerdæk er særligt udviklet til at køre på varme veje, og de giver dig den korteste bremselængde på både tørt og vådt underlag i den varme sæson. Du opnår derfor større sikkerhed på vejene med sommerdæk - for både dig selv og dine medtrafikanter.



Hvad er forskellen på sommerdæk og vinterdæk?
Som navnet antyder, er sommerdæk bedst om sommeren, og vinterdæk bedst om vinteren. Sommerdækket har et lavere indhold af naturgummi end vinterdæk, og gummiblandingen er derfor noget mere hård.

Når du kører og hjulene triller, opstår der friktion mellem dækket og vejen, og den friktion får temperaturen i dækkene til at stige. Hvis du kører på sommerens varme veje med bløde vinterdæk, bliver temperaturen i dækkene derfor så høj, at det bløde gummi slides alt for hurtigt, og dækket mister sin evne til at stå fast på vejen. Din bremselængde bliver længere, og du står ikke længere sikkert på vejen i skarpe sving eller ved høje hastigheder.

Den hårde gummiblanding, kombineret med at sommerdækket har færre lameller - rillerne i overfladen af dækket - end vinterdækket, skaber mindre rullemodstand.

Jo mindre rullemodstand, dækket har, jo længere kører du på dit brændstof. Selv om sommerdæk har færre lameller end vinterdæk, har det specialdesignede slidbaner, der effektivt leder vand væk fra dækket og dermed minimerer risikoen for aquaplaning.



Tjek dine sommerdæk regelmæssigt
Det er vigtigt, at du løbende tjekker dine dæk. Dækkene slides i takt med, at de bruges, og jo mindre mønster, du kører med, jo større er risikoen for aquaplaning. Din mønsterdybde påvirker også din bremselængde, som bliver længere, og du står mindre godt fast i sving eller i forbindelse med undvigelsesmanøvrer.



Mønsterdybde på sommerdæk
Dækmønstret på nye dæk er 8-9 mm. Minimumskravet til mønsterdybden er 1,6 mm, men vi anbefaler at skifte dæk, før de når ned på 1,6 mm. I Danmark er det nemlig mere reglen end undtagelsen, at vejret er ustadigt - og det er netop, når vi kører på de våde veje, at vi har brug for tilstrækkelig mønsterdybde.

På grafikken herunder kan du se, hvor stor betydning din mønsterdybde har for dit vejgreb, når du kører i regnvejr. Hvis du kun har 1,6 mm dækmønster og kører på en våd motorvej, er det rent faktisk kun 6% af dækket, der har kontakt med vejen. Det er mindre end en tommelfinger, så det er en god idé at holde øje med, hvordan dine dæk ser ud, så du kan tilpasse din kørsel efter forholdene.
 

Dæktyper sommerdæk mønsterdybde vejgreb sikkerhed
Dæktyper sommerdæk mønsterdybde vejgreb sikkerhed




 

Vælg de rigtige sommerdæk
Øverst på siden kan du søge efter nye sommerdæk i vores dækvælger, hvor du indtaster din nummerplade - eller dækstørrelse. Så viser vi dig det udvalg af sommerdæk fra vores dækmærker og forskellige prisklasser, som passer til netop din bil.

Du skal dog være opmærksom på, at dækvælgeren viser dig dæk ud fra den størrelse, som var monteret på din bil som standard. Det har måske ændret sig? Derfor er det en god idé at dobbelttjekke størrelsen på dine nuværende dæk, før du bestiller nye, så du er sikker på, at de passer til dine fælge.



Bestil dine sommerdæk online hos Euromaster
Du kan bestille dine nye sommerdæk online hos Euromaster.

Du kan også bestille direkte hos dit lokale Euromastercenter direkte eller hos vores kundeservice på 87 28 28 28.  



Fandt du ikke det sommerdæk, du søgte?
Der kan være forskellige årsager til, at det sommerdæk, du søgte efter, ikke er på lager online. 

Det kan være udsolgt, men det kan også ske, at dækket er tilbage på hylden allerede om et par dage. Det kan også sagtens være, at dækket er på lager i et af vores centre - eller at vi kan få dækket hjem til dig fra leverandøren. 

Ring til os på 87 28 28 28, så hjælper vi dig. Uanset hvad, så skal vi nok holde dig kørende. Hos Euromaster er du nemlig i gode hænder!


 

findCenter

Find Euromastercenter