Sæsonskift

Du opnår det bedste vejgreb ved at vælge de dæk, som passer til den aktuelle temperatur. Sommerdæk og vinterdæk er begge udviklet til at håndtere de udfordringer, der er forbundet med den årstid, de er designet til.


Som navnet antyder, er sommerdæk bedst om sommeren, og vinterdæk er bedst om vinteren. En tommerfingerregel er at skifte mellem sommerdæk og vinterdæk, når temperaturen ligger stabilt over eller under 7°, da det er en god indikator for, hvordan temperaturerne vil ligge fremadrettet.



Sæsonskift hos Euromaster

Hos Euromaster skifter vi dine dæk mellem årstiderne, så du altid er sikkert kørende. Vi ved alt om dæk til alle bilmærker, og vi holder godt øje med, om dine dæk er klar til en hel sæson mere. Hvis vi kan se, at dine dæk er ved at være slidt ned, fortæller vi dig det i god tid, så du er forberedt, og vi hjælper selvfølgelig med at finde en afløser.



Har du dine dæk opbevaret hos os?

Når du er dækopbevaringskunde hos os, sender vi dig en sms og minder vi dig om, hvornår det er tid til at skifte til enten sommerdæk eller vinterdæk. Vi tilbyder fire forskellige dækopbevaringsløsninger, hvoraf de tre dækopbevaringspakker også inkluderer hjulskift. Læs meget mere om dækopbevaring hos Euromaster her.



Vinterdæk om vinteren

I vinterperioden kører vi i kolde temperaturer, og vi har brug for, at dækket varmes op for at blive blødt nok til at bide i vejen. Derfor er gummiblandingen i vinterdækket blødere, da det giver os den bedste kontakt med vejen og den korteste bremselængde. Hvis vi kører på sommerdæk i vinterperioden, vil den hårde gummiblanding betyde, at dækket har svært ved at bide sig fast i vejen, og det går ud over din sikkerhed. Din bremselængde øges og bilen skøjter rundt, hvis vejene er glatte af rim, frost eller sne.



Sommerdæk om sommeren

I sommerperioden er vejene varme, og dækket varmes derfor hurtigere op, når du kører. Det betyder, at hvis du kører på vinterdæk i varme temperaturer, bliver dækkene hurtigt alt for bløde. Udover at dine dæk hurtigere bliver slidt ned og skal udskiftes før tid, forringer det også dit vejgreb og dermed din sikkerhed markant. Bremselængden øges, og bilen begynder at glide i regnvejr og skride i sving.






Find dit nærmeste center