• Forside
Airconditionservice af klimaanlæg, airconditionanlæg og pollenfilter hos Euromaster Danmark!
Airconditionservice af klimaanlæg, airconditionanlæg og pollenfilter hos Euromaster Danmark!


FAQ om aircondition og klimanlæg

Her på siden kan du få svar på nogle af de spørgsmål du kan have i forbindelse med dit aircondition- og klimaanlæg. Vi forsøger på bedste vis at forklare det så enkelt som muligt for dig, så du får det bedste svar på dine spørgsmål. Du vil få størst mulig glæde af dit klima- eller airconditionanlæg, hvis du får det kontrolleret årligt og serviceret med opfyldning af kølevæske hvert andet år.


 

Hvor kommer den dårlige lugt fra, når jeg tænder for airconditionanlægget?

Den dårlige lugt fra airconditionanlægget kommer højst sandsynligt fra bakterier - enten i pollenfilteret eller i luftkanalerne.

 

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg oplever en dårlig lugt fra bilen?

For at undgå denne bakterieudvikling, som kan forårsage allergi og ubehag, og dermed denne dårlige lugt, skal airconditionanlægget indimellem renses og have airconditionservice.

 

Hvad sker der, hvis ikke klimaanlægget eller airconditionanlægget bliver efterset regelmæssigt?

De mest almindelige gener, der opstår ved et airconditionanlæg, der ikke bliver vedligeholdt, er:


✔️ Støj

✔️ Bakterieudvikling

✔️ Dårlig lugt

✔️ Forurening af kabinen

✔️ Ineffektiv forrudeblæser


Hvad kan jeg gøre for at vedligeholde mit airconditionanlæg?

Aircondition- og klimaanlæg skal vedligeholdes, så du undgår ovennævnte gener.

Du kan selv ..

✔️ lade dit airconditionanlæg køre mindst 10 minutter hver 14. dag både sommer og vinter, så det ikke kommer til at lugte eller blive defekt.

 

Din mekaniker kan ..

✔️ tjekke anlægget funktionsdygtighed en gang om året.

✔️ foretage service af hele anlægget hvert andet år.

✔️ give anlægget en antibakteriel behandling og skifte pollenfilter en gang om året.



Hvad gør jeg, når mit airconditionanlæg bliver mindre effektivt?

Når du oplever, at din bils airconditionanlæg bliver mindre effektivt, kan det også afhænge af mængden af kølemiddel, der er på anlægget. Selv om bilens klimaanlæg eller airconditionanlæg er et lukket system, er det ikke 100% tæt, og derfor vil alle anlæg tabe væske med tiden.



Hvad er forskellen på et klimaanlæg og et airconditionanlæg?

Forskellen mellem et klima og et airconditionanlæg kan findes i, hvordan anlæggene betjenes. Et fuldautomatisk klimaanlæg regulere selv temperaturen via følere og sensorer, efter dit ønske. Et Aircondition anlæg er ofte ikke udstyret med sensorer der kan måle kabinens temperatur, så derfor skal man selv regulere, om anlægget skal køle eller varme. 
 



Hvad sker der, når airconditionanlægget mangler kølemiddel?

Når mængden af kølemiddel bliver for lav, påvirker det i høj grad anlæggets ydeevne. Om vinteren vil det blandt andet medføre kondens på forruden. Om sommeren vil manglen af kølemiddel bevirke, at klimafunktionen bliver ineffektiv.


Hvis anlægget løber tør for kølemiddel, vil pakninger, filter og kondenser blive ødelagt med tiden. Sammen med kølemidlet flyder en olie, som netop pakninger, kompressor mm. smurte. Derfor er det vigtigt at få lavet et eftersyn regelmæssigt på anlægget.



Hvordan påfyldes kølemiddel?

I bilens klima- og airconditionanlægs lukkede system flyder et kølemiddel, som kan være af typen R134A eller R1234YF. Dette kølemiddel vil med tiden forsvinde, og anlægget vil løbe tør for kølemiddel.


Når vi har din bil inde til airconditionservice tømmer vi hele systemet for kølemiddel, og vi tørrer det via vakuum. Derefter laver vi en sugetest, som viser os, om anlægget er utæt.


Når vi har sikret os, at systemet ikke har en utæthed, påfylder vi den rette mængde af nyt kølemiddel (af typen R134A).



Hvad hvis klimaanlægget eller airconditionanlægget får en skade?

Hvis din bil får en skade på klimaanlægget eller airconditionanlægget, skal du sørge for at få det repareret hurtigst muligt. Ellers kan anlægget tage yderligere skade - eksempelvis kan der gå hul på kondensoren eller køleren, der sidder forrest på bilen.


Hvis dette sker, er der hul direkte ind i airconditionsystemet, som vil suge fugt. Fugt ødelægger tørfilteret og kan også ødelægge kompressoren.



Hvor finder jeg mit pollenfilter?

Dit pollenfilter kan sidde tre forskellige steder i bilen:
 

✔️ Under motorhjelmen

✔️ I handskerummet

✔️ Under instrumentpanelet



Hvorfor skal jeg skifte mit pollenfilter?

Luften i din bil kan være op til seks gange så forurenet som luften udenfor.


Den urene luft i kabinen kan forårsage allergi, hovedpine, koncentrationsbesvær. Hvis du har et velfungerende pollenfilter i bilen, medvirker det til at bevare kabineluften ren og samtidigt gøre klimaanlægget mere effektivt.
 


Har du flere spørgsmål eller fandt du ikke de informationer, du søgte, så ring til vores kundeservice eller dit lokale Euromastercenter, hvor vores kompetente fagpersonale sidder klar til en snak med dig.


 

Find dit nærmeste center