FAQ om støddæmpere til din bil

Støddæmperene er en vigtig del af bilens opbygning og har stor betydning for din sikkerhed i trafikken. Støddæmperen har nemlig en effekt på både bremselængden og vejgreb.


 

Hvordan finder jeg ud af, om mine støddæmpere er defekte?

Der er flere faktorer, der kan være med til at indikere, at dine støddæmpere er ved at være slidt:
 

✔️ Bremselængden bliver længere.

✔️ Bilen bliver sværere at styre i kurver, måske med en tendens til at skride ud i sving.

✔️ Rattet begynder at ryste.

✔️ Bilen har tendens til at “miste balancen” i sidevind og ved høje hastigheder.

✔️ Dækkene slides skævt.

✔️ Dine hjul “hopper”, når du accellererer, så du kortvarigt mister kontakten med vejen.

✔️ Lyde, når du kører over bump.


 

Har støddæmperne nogen effekt på min bremselængde?

Når støddæmperne er slidte, forlænger de din bremselængde markant: Ved 50 km/t forlænges din bremselængde med cirka 2,5 meter, og hvis vejen er våd, kan det være helt op til 6 meter længere. Det gælder uanset, om din bil er udstyret med ABS eller ej.

 



Hvorfor bliver mine støddæmpere slidte?

Støddæmperne er udsat for hård belastning i løbet af bilens levetid, og der er flere faktorer, som i særlig grad medfører slitage:


✔️ Huller i vejen eller ødelagte veje.

✔️ Ekstreme temperaturer - både høje og lave.

✔️ Skidt og snavs på vejen.

✔️ Rustdannelser, eksempelvis forårsaget af salt og vand fra vejen.

✔️ Kørsel på strand, i by og i bjerge eksempelvis.



Hvornår skal jeg have nye støddæmpere?

Det er svært at give et helt entydigt svar på, hvornår dine støddæmperne skal udskiftes, men i gennemsnit vil dine støddæmpere skulle skiftes for hver 60.000 - 80.000 kilometer.

Det er værd at vide, at en støddæmper efter blot 20.000 kilometer har været udsat for omkring en million stød. Derfor kan de hurtigt miste deres funktionsdygtighed, så vi anbefaler, at du får kontrolleret støddæmperne regelmæssigt, og at du samtidigt er opmærksom på de faktorer, der kan indikere, at dine støddæmpere er ved at være slidte.



Hvad er forskellen på støddæmpere og affjedring?

Affjedring er den fleksible mekanisme på bilen, der sørger for at holde dine hjul i konstant kontakt med veje - uanset forholdene, og består af en fjeder. Støddæmperne samarbejder med affjedringsmekanismen på den måde, at de tager af og dæmper effekten af de bump, der kommer under affjedringen. Det er altså samarbejdet mellem de to elementer, der sikrer dig et godt og sikkert vejgreb.


Støddæmpere og fjedre bør desuden skiftes parvist foran og bagpå.
 

Find dit nærmeste center