Tidsbestilling og onlinebooking

Herunder kan du læse om onlinebooking, tidsbestilling og afbestilling hos Euromaster Danmark, hvor du finder de oftest stillede spørgsmål om tidsbestilling af dæk, dækservice og autoservice online.


Det kan forhåbentligt give dig et hurtigt svar på dine spørgsmål. Hvis du alligevel sidder tilbage med spørgsmål om tidsbestilling af autoservice eller dækservices, så kan du kontakte vores kundeservice på 87 28 28 28. Her sidder vi klar til at hjælpe dig alle hverdage:


✔️ Ring til os på 87 28 28 28
✔️ Send os en e-mail
✔️ Du kan også altid kontakte dit lokale center direkte.

 

Euromaster - Dæk, autoservice og rådgivning til dig og din bil!
Euromaster - Dæk, autoservice og rådgivning til dig og din bil!

Kan jeg bestille tid online til både dækservice og autoservice?
Ja, det kan du sagtens! www.euromaster.dk kan du eksempelvis bestille tid til flere typer af dækservice og autoservice: 


✔️ Book tid til dækskift - For dig, der er nuværende opbevaringskunde
✔️ Book tid til dækskift - For dig, der er ny privatkunde
✔️ Book tid til dækskift - For dig, der er leasingkunde

 

✔️ Book tid til øvrig dækservice online
✔️ Book tid til autoservice online
✔️ Bestil dæk online



Hvordan bestiller jeg tid til dækskift? 
Du bestiller tid til dækskift eller sæsonskift lige her: BOOK TID TIL DÆKSKIFT - hvis du er vores nuværende opbevaringskunde, leasingkunde eller hvis du er en ny kunde, som medbringer egne dæk.

Har du ikke dine egne dæk med til dækskift, kan du bestille nye dæk samt tid til montering her: BESTIL NYE DÆK + MONTERING. Vi kan også hjælpe dig med at finde nye dæk. Ring til vores mange eksperter i dæk - kundeservice på 87 28 28 28 eller dit lokale Euromastercenter.



Hvordan bestiller jeg dæk online?
Du finder alle vores dæk her: BESTIL NYE DÆK. I toppen af siden vælger du NY SØGNING. Her kan du enten indtaste din nummerplade eller din dækstørrelse, hvis du kender den. Herefter vil du få vist dæk i den størrelse, du har brug for. Yderst til venstre kan du sortere i dækudvalget på mærke, hastighed, brændstofeffektivitet, vådgreb og støjniveau.

Når du gerne vil kigge nærmere på et bestemt dæk, kan du klikke på dækket og læse mere om modellen, fordelene og meget mere. Vil du læse mere om dækmærkerne, dæktyperne og vores forskellige dækklassificeringer, kan du klikke her: DÆKMÆRKER, DÆKTYPER og DÆKGUIDE.

Læg dækket i kurven. Gå til indkøbskurven. Her kan du logge ind, hvis du allerede har en profil hos os på vores nye webside. Har du ikke været logget ind på vores nye webside (siden februar 2019), kan du enten oprette en profil hos os eller fortsætte som gæst. 

Når du har indtastet dine oplysninger, kan du herefter vælge, om du ønsker at bestille tid til montering eller om du ønsker at afhente dine dæk i et center. Vælg det Euromastercenter, som du ønsker at bestille tid hos, og vælg det ønskede tidsrum i kalenderen.

Når din ordre er gennemført, kan du vælge, om vi skal minde dig om din tid på sms eller e-mail. Vær dog opmærksom på, at hvis du ændrer din tid, vil du fortsat få en sms eller e-mail, alt efter dine valg, på denne førstvalgte dato.



Er dækmontering inkluderet i dækprisen?
Nej, montering af dine nye dæk kommer oven i dækprisen. Når du lægger et dæk i din kurv, kommer der automatisk en dækmonteringspakke i kurven sammen med dækket. Når du kommer længere i kassen, kan du vælge at finde tid til montering i dit Euromastercenter - eller du kan vælge at afhente dine dæk i centret.

Vælger du at afhente dækkene i centret, fjerner vi automatisk monteringspakken fra din ordre. MONTERINGSPAKKEN består af dækmontering, hjulskift, afbalancering inkl. vægte, optimering, ventil og miljøafgift.



Hvordan bestiller jeg fælge online?
Lige nu tilbyder vi desværre ikke, at du kan købe fælge online. Men du kan heldigvis se det store udvalg af FÆLGE online, som vi kan skaffe hjem til dig. Du kan endda også se, hvordan fælgene ser ud på lige præcis din bil på ALCAR og RALLYCENTRET - blot ved eksempelvis at indtaste din bilmodel og farve.

Når du så har besluttet dig, kan du bestille dine nye fælge direkte hos dit lokale Euromastercenter eller hos vores kundeservice på 87 28 28 28 eller på e-mail gen.dk.kundeservicecenter@euromaster.com. Det vil være rigtigt dejligt for os, hvis du har link, varenummer, model eller billede på dine nye fælge klar til os.



Hvordan bestiller jeg tid til autoservice - eksempelvis til serviceeftersyn? 
Du kan klikke på AUTOSERVICE i menulinjen øverst på vores webside. Herefter vælger du eksempelvis SERVICEEFTERSYN, hvor du lægger den service i kurven, som du ønsker at bestille tid til.  Bestilling af alle dæk, dækservice og autoserviceprodukter foregår også på denne måde.

Gå til indkøbskurven. Her kan du logge ind, hvis du allerede har en profil hos os på vores nye webside. Har du ikke været logget ind på vores nye webside (siden februar 2019), kan du enten oprette en profil hos os eller fortsætte som gæst. 

Når du har indtastet dine oplysninger, kan du herefter vælge, om du ønsker at bestille tid til montering eller service i et center eller om du ønsker at afhente din ordre - eksempelvis hvis du bestiller autotilbehør. Vælg det Euromastercenter, som du ønsker at bestille tid hos, og vælg det ønskede tidsrum i kalenderen.

Når din ordre er gennemført, kan du vælge, om vi skal minde dig om din tid på sms eller e-mail. Vær dog opmærksom på, at hvis du ændrer din tid, vil du fortsat få en sms eller e-mail, alt efter dine valg, på denne førstvalgte dato.



Hvorfor kan jeg ikke booke tid til alle services online?
Der er nogle typer af autoservice eller dækservice, som du ikke kan booke online på
www.euromaster.dk. Vi arbejder dog hele tiden på at udvide vores sortiment online, fordi vi ved, at du helst vil sidde og bestille tid derhjemme i ro og mag, når det passer dig.

Dog vil der altid være nogle services, som vi ikke kan tilbyde dig online i dag, da tid og pris for denne service afhænger af eksempelvis din bilmodel. Derfor vil vi helst have dig i røret eller på besøg i centret, hvor vi kan give dig den rette pris og det præcise tidsestimat for opgaven med det samme.

Finder du derfor ikke det, du søger, så ring til os på 87 28 28 28.



Hvorfor kan jeg tidligst booke online tre dage frem i tiden?
I øjeblikket kan du tidligst bestille tid tre dage frem i tiden, når du bestiller tid online - under normale omstændigheder. Det skyldes blandt andet, at vi i centrene måske skal bestille eksempelvis dæk eller reservedele hjem, så vi er helt klar til dit besøg hos os. Især i højsæsonen handler det også om, at vi kan planlægge vores tid bedst muligt, så vi kan nå at servicere så mange biler på liftene som muligt, eksempelvis når vi skal vi hente dækkene på vores dækhotel.

Vi arbejder dog hele tiden på at udvide vores fleksibilitet for dig. I nogle centre og for nogle services kan du derfor allerede nu opleve en kortere bestillingstid - som varierer mellem 1 til 3 dage.



Betyder det så, at jeg aldrig kan få en tidligere tid end tre dage før?
Nej, heldigvis ikke! Vores centre er fyldt med fleksible medarbejdere, der vil forsøge at finde en tid til dig, hvis det er muligt. Også selv om der er travlt. Derfor kan du altid kontakte vores kundeservice på 87 28 28 28 eller vores centre direkte for at høre, om vi har en ledig tid til dig alligevel. Måske har vi alle de dele på lager, som vi skal bruge til din bil. Så tøv ikke med at give os et kald, så ser vi, hvad vi kan gøre. Altid!



Kan jeg bestille tid til flere services på én gang?
Ja, det kan du sagtens! Vores onlinesystem fungerer således, at hver service er sat op til at vare et bestemt tidsrum i det enkelte center. Det kan være 10 minutter, 30 minutter, 120 minutter eller noget helt tredje. Booker du flere services i træk online, vil vi dog til oftest reelt kunne færdiggøre din bil hurtigere end den faste tidsramme, da vi måske kan arbejde flere steder på bilen på én gang.

Hvis du ønsker at bestille tid til flere services, som ikke ligger lige efter hinanden, skal du gennemføre ordrerne hver for sig. Derfor anbefaler vi, at du opretter dig som bruger på vores webside. På den måde tager det ingen tid at gennemføre flere ordrer. Du skal dog være opmærksom på, at det i visse perioder kan være svært at booke flere tider eller services på én gang. Hvis du oplever dette, anbefaler vi, at du kontakter dit lokale center direkte.



Hvorfor kan jeg så ikke bestille tid til flere services på én gang?
Hvis du ikke kan booke flere services på én gang, skyldes det, at der ikke er ledige tider til disse services lige efter hinanden i centrets kalender. Hvis du oplever dette, anbefaler vi, at du kontakter dit lokale center direkte. Centret vil i mange tilfælde kunne færdiggøre din bil hurtigere end den tidsramme, der er fastsat online, fordi de måske kan arbejde flere steder på din bil på én gang. Dermed har de også muligheden for manuelt at "klemme" dig ind i kalenderen.

Alternativt kan du booke én ledig tid, og først derefter kontakte centret for at høre, om de kan nå at lave de resterende services også. Hvis du eksempelvis har mulighed for at lade bilen stå hos os hele dagen, giver det også os et fleksibelt råderum i løbet af dagen.



Hvis jeg har booket en service til 45 minutter, varer det så 45 minutter?
Vi vil helst svare et klart og rungende ja til dette spørgsmål. Men vi ved også, at du som kunde indimellem kan opleve en smule ventetid, selv om vi har en aftale om at ses i centret på et bestemt tidspunkt. En ventetid, som kan skyldes mange forskellige ting, vi ikke kan forudse. Skulle du mod forventning opleve ventetid i vores center, skal du vide, at vi gør vores allerbedste for at få din bil på liften så hurtigt som muligt.

Andre gange kan vi også lave service hurtigere end aftalt, når din bil er inde. Det kan eksempelvis være, når du har booket flere services på én gang, fordi vi måske kan lave flere ting på din bil på én gang. 



Hvornår skal jeg møde ind til vores aftale i højsæsonen?
Skal du have lavet dækskift i højsæsonen - enten fra sommerdæk til vinterdæk eller omvendt - skal du møde ind til os 15 minutter før sæsonskiftet, så din bil er klar til at komme på liften på den bestilte tid. Ellers kan vi desværre ikke garantere, at vi kan nå din bil på den aftalte tid, da vi ikke kan forsinke aftaler resten af dagen. Vi vil naturligvis altid gøre alt, hvad vi kan, for at lave sæsonskiftet så hurtigt som muligt.



Hvorfor skal jeg huske låsebolte til dæk- og hjulskift?
Når vi laver dæk- og hjulskift på din bil, skal vi have dine fælge af. Derfor skal du lægge dine låsebolte og eventuelle andre bolte på forsædet af din bil. En låsebolt eller låsetop er unik, fordi det netop er en tyverisikring. Det betyder faktisk, at vi ikke kan gennemføre et sæsonskift til aftalte tid og pris, hvis ikke vi har de rette bolte, da det vil kræve en cirka en times ekstra arbejde at få dem af samt det resultat, at dine nuværende låsebolte bliver ødelagt.



Kan jeg få en reminder om vores aftale på sms eller e-mail?
Når din ordre er gennemført, kan du klikke af, om vi skal minde dig om din tid på
sms eller e-mail. Vær dog opmærksom på, at hvis du ændrer din tid, vil du fortsat få en sms eller e-mail, alt efter dine valg, på denne førstvalgte dato. Vi kan i øjeblikket desværre ikke sende dig en reminder,
når du bestiller dækskift her.



Hvordan afbestiller eller ændrer jeg min tid?
Har du bestilt dækskift her, kan du blot indtaste dit registreringsnummer og afbestille eller ændre dit bestilte tid. Vil du gerne ændre en tid til autoservice, montering af dæk, ændre din dækordre eller autotilbehørordre osv., kan du kontakte dit Euromastercenter direkte eller vores kundeservice på 87 28 28 28 eller på
gen.dk.kundeservicecenter@euromaster.com.



Jeg vil gerne skifte Euromastercenter. Kan jeg det?
Ja, naturligvis! Du kan bestille tid i lige præcis det Euromastercenter, som du ønsker.

Er du leasingkunde, der ønsker dækskift? Har du dine dæk liggende i ét center, og ønsker du at skifte center i forbindelse med et sæsonskift, skal du kontakte vores leasingafdeling, som søger for at flytte dækkene for dig.

Er du privatkunde, der ønsker dækskift? Har du dine dæk liggende i ét center, og ønsker du at skifte center i forbindelse med et sæsonskift, skal du kontakte det nye center, du ønsker at bestille tid i, som sørger for at flytte dækkene for dig mod et gebyr.



Kan jeg betale online?
Nej, lige for øjeblikket tilbyder vi desværre ikke, at du kan betale online. Du skal betale i det center, hvor du får udført service - enten kontant, med MobilePay, med kort eller med
Euromasterkortet.

Jeg er medlem af en forening. Hvordan bruger jeg mine medlemsfordele?
Det afhænger af den enkelte kampagne - og forening. Det vil derfor stå tydeligt på den specifikke kampagne, om du skal indtaste en særlig kode eller fremvise dit medlemskort i dit center. Du kan se de foreninger, vi samarbejder med her: FORENINGER.



Kan jeg booke tid til et center i eksempelvis Sverige og Tyskland online?
Du kan ikke booke tid til autoservice eller dækservice til eksempelvis et tysk eller svensk center på vores danske hjemmeside, men det kan du heldigvis gøre direkte på den svenske eller tyske webside. Eller til et af vores andre Euromasterlande. Herunder kan du finde webadresserne på alle vores europæiske kollegaer, og her kan du booke tid til autoservice, dækservice eller dæk:


✔️ Sverige
✔️ Finland
✔️ Litauen
✔️ Tyskland
✔️ Østrig
✔️ Schweiz
✔️ Holland
✔️ Frankrig
✔️ England
✔️ Italien
✔️ Spanien
✔️ Portugal
✔️ Polen
✔️ Tjekkiet
✔️ Rumænien
✔️ Tyrkiet



Har du flere spørgsmål til vores tidsbestilling eller noget andet?
Så vil vi glæde os til, at du ringer til vores kundeservice eller direkte til dit lokale Euromastercenter. Vi har altid åbne telefoner (og e-mail) mellem klokken 7.30 og 16.30 fra mandag til torsdag samt om fredagen til kl. 14.30 - og nogle gange endda senere. Du kan også chatte os her på siden - her til højre.


Vi snakkes ved!
 

findCenter

Find Euromastercenter