Ofte stillede spørgsmål

ofte stillede spørgsmål om dæk

Få svar på dine spørgsmål


Hvor meget mønster skal der være på mit dæk?
Det lovmæssige mønsterkrav er 1,6 mm, men vi anbefaler, at man holder sig til en mønsterdybde på minimum 3 mm. Dette er for at sikre optimal bremseevne og vejgreb. Mønsterdybden er særlig vigtig, når det regner, for selv med helt nye dæk har man på motorvej med 125 km/t mindre end 50% vejkontakt.
Nedenstående grafik viser, hvor meget kontakt dækkene har med vejen i regnvejr:

vejkontakt.jpg

 

Hvorfor bør jeg køre med sæsondæk og ikke eksempelvis vinterdæk om sommeren?

Det kan være fristende at køre dækkets sidste kilometer af i løbet af sommeren, men vinterdæk har MEGET dårlige køreegenskaber under sommerforhold.

Dette skyldes, at gummiblandingen er lavet til at køre ved lave temperaturer. Bremselængden øges (markant), bilen får tendens til at slingre i sving og kurver, og man bliver mere sårbar i uforudsete situationer, da bilens manøvreegenskaber forringes af, at dækkenes "bid" i vejen er sløvt.

Samtidig skal du være opmærksom på, at vinterdæk slides 20% hurtigere, hvis du kører på dem om sommeren, og bilen kører færre kilometer pr. liter. 

På samme måde anbefaler vi, at man ikke kører med sommerdæk i vintersæsonen, da et sommerdæk er lavet til at køre ved højere temperaturer og på tørre veje. Man kan sagtens forsvare at køre på sommerdæk i vinterperioden, hvis man kører på helt tørre veje, men netop fordi vejret sjældent byder på knastørre veje i den kolde periode, er risikoen for at skulle færdes på våde og glatte veje stor. På veje med dug, regn, rim, sne eller is har sommerdækket meget dårlige bremseegenskaber, og i sving og kurver risikerer man, at dækkene ikke reagerer på førerens styring.

 

Min bils bremser virker perfekt - kan det så ikke være lige meget, hvilke dæk jeg har?
Alle bilens elektroniske sikkerhedssystemer skal betragtes på lige fod med en forsikring - de er gode at have, men man håber ikke, man får brug for dem. De sikkerhedssystemer, der er designet til at afhjælpe i kritiske situationer på vejen, som eksempelvis ABS og ESP kanaliseres videre til dækkene, og de fungerer ikke bedre end de dæk, du har på bilen. Et godt dæk er den bedste metode til at forebygge situationer, hvor man får brug for bilens andre sikkerhedssystemer - eksempelvis airbags og ABS.

 

Hvor vigtigt er dæktrykket for bilens køreegenskaber?
Dæktrykket har afgørende betydning for din bils reaktionsevne, dit brændstofforbrug og dækslitage.

Kører du med for lavt dæktryk, får bilen tendens til at slingre og blive ustabil i sving, ved høj hastighed og i forbindelse med undvigelsesmanøvrer. Samtidig forringes bremseegenskaberne, ABS og ESP systemerne kan ikke præstere optimalt, og evnen til at modstå akvaplaning forringes.

Økonomisk har kørsel ved for lavt dæktryk den konsekvens, at brændstoføkonomien forringes - blot 0,5 bar under det korrekte dæktryk giver 10-15% dårligere brændstoføkonomi - og dækket slides hurtigere og skal skiftes oftere. Kører man med blot 0,6 bar under det korrekte dæktryk, reducerer man dækkets levetid med helt op til 50%.
Derfor er det en god ide at tjekke dæktrykket, hver gang du tanker.

 

Kan jeg selv montere mine dæk?
Mange dæk er udviklet til at rotere i en bestemt retning og kan derfor nemt monteres forkert. Det er et præcisionsarbejde at montere dæk korrekt, og hvis man monterer dækkene skævt, risikerer man, at de slides for hurtigt, og at de påvirker bilens styretøj. Vi anbefaler derfor, at du får din lokale Euromaster til at montere dine dæk, så det bliver gjort rigtigt.

 

Kan nye dæk være for gamle?
Ja. Hvis et dæk er mere 7-10 år gammelt, kan gummiet været mørnet, og dækket har mistet dets gode egenskaber, også selv om det aldrig har været brugt. Det er dog sjældent, at dæk når at blive for gamle, da forhandlerne er bevidste om dette, og du kan være sikker på altid få den nyeste teknologi og de nyeste mønstre, når du køber dine dæk hos Euromaster.

Du kan bestille nye dæk her

 

 

 

For grossister /privat/dæk/dækservices/hvordan-booker-jeg-tid-online /privat/privat_systemside_2_1/log-pa

Log på

Tidsbestilling

Ved tidsbestilling eller ændring af tid vedrørende dækskift, skal du vælge dit Euromastercenter først. Dette gælder også, selvom du allerede har booket en tid.

Vælg center

For privatkunder

Her kan du som privatkunde købe dæk og se dine tidligere køb.

Køb online